Bryggeriet

Her i bryggeriet får man en oplevelse for sanserne, når den søde duft af humle rammer næseborene. Ingredienserne til den mjød som brygges her, er plukket i området i og omkring Thy og derfor vil smagen på den bryg vi laver afhænge af de ingredienser, der er i sæson i naturens spisekammer.

Honningen til at søde et batch mjød med, kommer fra den lokale biavler i Klitmøller, hele processen er håndlavet og ingredienserne er udelukkende økologiske. Vi producerer både mjød og øl på vores mikrobryggeri, som noget helt unikt, der ikke kan købes andre steder i landet. Er du interesseret i en bestemt smagskombination, laver vi gerne et personligt batch til lige netop dit arrangement.